Oldkonkurrence 2026

Konkurrence for elever med oldtidskundskab og græsk

 

Klassikerforeningen udskriver i samarbejde med Klassikerfonden en konkurrence blandt alle elever, som har oldtidskundskab i 2.g eller 3.g, og elever som har græsk i 3.g i skoleåret 2024-25. Der er to kategorier inden for det overordnede emne ’aktualitet’, som kan forstås bredt.

Udgangspunktet for besvarelsen kan være antik tekst og/eller monument,

 

  1. A) Skriftligt produkt. Skriv en tekst om ’aktualitet’. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i en konkret antik tekst og/eller et eller flere monumenter. Hvis man bruger monumenter som udgangspunkt, skal mindst én antik tekst inddrages perspektiverende.

Andre ikke-antikke tekster samt monumenter kan inddrages.

Denne opgave skal besvares individuelt eller i par og fylde 4-6 sider.

I bedømmelsen lægges vægt på, at besvarelsen rummer henvisninger til den anvendte tekst, og at der perspektiveres til senere europæisk kultur eller til en aktuel problemstilling.

  1. B) Multimedieproduktion. Produktionen skal ved hjælp af film, animationer eller lyd af 3-6 minutters varighed behandle emnet ’aktualitet’.

Denne opgave kan besvares af op til 4 personer. Det er en forudsætning, at konkurrencedeltagerne selv har rettighederne til alt materiale, som bruges i produktionen.

I bedømmelsen lægges vægt på, at produktionen udspringer af en konkret antik kilde (enten én tekst eller én tekst og monumenter) fra den græsk-romerske oldtid, og at den forholder sig til nutiden.

Præmier:

Der er en samlet præmiesum på 5000 kr.

Alle præmietageres værker vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside.

 

Deltagelse:

Tekster og links sendes pr. mail som vedhæftet fil til adressen: christelklassikerforeningen@gmail.com. Filnavnet skal være identisk med deltagerens navn.
Evt. fysisk materiale sendes til Christel Tvedegaard Lund, N. Zahles Gymnasieskole, Nørre Voldgade 5-7, 1358 København K. Vær opmærksom på, at det er deltagernes eget ansvar at evt. links virker.
Navne på alle deltagere samt skole, klasse og lærer skal fremgå samt kontaktoplysninger for mindst en af deltagerne.

Frist for indsendelse er onsdag d. 10.april 2026

Eventuelle spørgsmål kan rettes til christelklassikerforeningen@gmail.com

Vinderne får direkte besked og navnene offentliggøres på Klassikerforeningens hjemmeside efter d. 17.april 2026. Ønsker man ikke at få sit navn offentliggjort, skal man skrive det specifikt i en mail til den ovenstående adresse. Præmieoverrækkelsen vil finde sted en af de to første lørdage i maj 2026 (sted meddeles til vinderne og deres undervisere).

Latinkonkurrence 2026

Klassikerforeningen indbyder hermed elever i 3.g med latin på A-niveau samt elever i 1., 2.g og 3.g med latin på B- og C-niveau til at deltage i foreningens latinkonkurrence. Konkurrencen finder sted på en selvvalgt hverdag inden uge 14 (der vil sige inden mandag d.30. marts 2026) og er en skriftlig prøve på 1.5 time med alle hjælpemidler (dog ikke internet).

Hver skole kan placere prøven, hvornår det passer bedst, bare eleverne får 90 minutter til besvarelsen. Hver skole sørger selv for lokale og vagt(er).

Der vil være to opgaver: én opgave for A/B-niveau og én for C-niveau. De to opgaver indeholder samme type spørgsmål, men der gives mere hjælp til C-niveau-opgaven.

OPGAVERNES INDHOLD

1) Oversættelse af en bearbejdet latinsk tekst

Opgaven på C-niveau er fuldt gloseret, mens der til opgaven på A/B-niveau kun oplyses særligt vanskelige former.

 

2) Spørgsmål til teksten vedrørende morfologi, syntaks og indhold.

Elevernes daglige hjælpemidler, såsom grammatikbøger, morfologioversigter og andet, som latinlæreren bruger i hverdagen, kan medbringes.

 

TILMELDING

Hver lærer bedes – gerne senest tre dage inden man har tænkt sig at afholde konkurrencen – sende en mail til Christel Tvedegaard Lund (christeltvedegaardlund@gmail.com) med oplysninger om, hvor mange elever skolen deltager med, og på hvilket niveau eleverne er. Husk at angive latinlærerens mailadresse og mobilnummer. Hvis der er praktiske spørgsmål, så send en mail til ovenstående mailadresse. Hvis noget i ovenstående besværliggør deltagelse, så send en mail til ovenstående mailadresse, så finder vi en løsning.

KONKURRENCEN

Opgaven sendes per mail til de involverede lærere, når man melder sig til.

Når prøven er afholdt, vælges af skolens latinlærer den bedste opgavebesvarelse på hvert niveau, som senest fredag d. 3. april 2026 kl. 22.00 sendes til Christel Tvedegaard Lund, elektronisk til christeltvedegaardlund@gmail.com, eller fysisk til N. Zahles Gymnasieskole, Nørre Voldgade 5-7, 1358, København K.

AFGØRELSEN

Resultatet vil foreligge senest i uge 17 og meddeles per mail. Vindernes navne offentliggøres også på foreningens hjemmeside, og præmieoverrækkelsen vil finde sted en af de to første lørdage i  maj 2026 (sted meddeles til vinderne og deres undervisere).

Der er en samlet præmiesum på 5000 kr.

Eventuelle spørgsmål til latinkonkurrencen kan rettes til Christel Tvedegaard Lund  (christeltvedegaardlund@gmail.com).

Kurser 2025-26

Regionalkursus i København den 16/4 2026: Find tilmeldingen her (frist: 8/4)

Der indbydes til regionalkursus for de klassiske fag, atter i år på Gefion Gymnasium i København. Der bliver der tale om et fyraftenskursus med middag, hvor I dels vil kunne opleve et oplæg om konkrete øvelser ifm. undervisningen i oldtidskundskab og et undervisningsorienteret foredrag med introduktion til Longos’ Dafnis og Chloe.

Desuden vil der være mulighed for at høre nyt fra Klassikerforeningens bestyrelsesformand.

OLDborgdag  den 4/3 2026: tilmelding her (frist 11/2)

se plakaten med alle de spændende foredrag herunder

OLDborgdag_Plakat_2026 – 4

Konkurrencer 2025

Vindere af latinkonkurrencen i 2025 blev:

C-niveau

  1. plads: Thomas Overmark Juul

Ribe Katedralskole

  1. plads: Maj-Lit Leicht Schnohr
    Ingrid Jespersens Gymnasieskole

A- og B-niveau

  1. plads: Louis Alsted

Ingrid Jespersens Gymnasieskole

  1. plads: Lucca Starup Jakobsen

Gefion Gymnasium

Årets konkurrencer i de klassiske fag er nu offentliggjort, og indbydelserne kan læses her:

Latinkonkurrencen 2025

Old-/græskkonkurrence 2025

Bemærk fristerne for latinkonkurrencen, som er 14. marts, og old-/græskkonkurrencen, som har frist for indsendelse 10. april.

Ligesom i fjor afholdes præmieoverrækkelsen på Medicinsk Museion i København – denne gang lørdag 10. maj.

Lokalkursus i København foråret 2025

Alle kolleger på Sjælland og Bornholm, sæt kryds i kalenderen 1. maj 2025: Lokalkursus for undervisere i de klassiske fag i København 

Tag dine fagkolleger under armen, og kom til lokalkursus i København på Gefion Gymnasium. Der bydes på inspirerende oplæg og fælles spisning samt nyt fra foreningens formand. 

Endeligt program og tilmelding følger.

Vh. Klassikerforeningen.

Vinderne af konkurrencerne 2024

Dommernes strenge blik har været gennem de mange besvarelser, og der er fundet vindere i alle kategorier.

Latinkonkurrencen A-niveau 1. plads: Sigrun Johanne Brixvold, Ribe Katedralskole

Latinkonkurrencen A-niveau 2. plads: Theodora Buan, Gefion Gymnasium

Latinkonkurrencen C-niveau 1. plads: Sigrid Nørager, Helsingør Gymnasium

Latinkonkurrencen C-niveau 2. plads: Kathrine Westermann-Rasmussen, Aarhus Katedralskole

Old- og græskkonkurrencen 1. plads: Christine Krogh, Nyborg Gymnasium

Old- og græskkonkurrencen 2. plads: Lars Hvolbøll, Herning Gymnasium

 

Vinderne blev kåret lørdag 11. maj på Medicinsk Museion i København med præmieoverrækkelse og reception for deres familier og lærere. Vi fik også fortællingen om museets smukke auditorium af en ansat.

 

Kæmpestort tillykke herfra til alle vindere – og tak til alle skolerne for deltagelse!

Klassikerforeningens årlige konkurrencer er offentliggjort (2024)

Klassikerforeningen udskriver hvert år konkurrencer i henholdsvis oldtidskundskab/græsk og latin. Det er en god mulighed for at engagere eleverne i fagene ude på skolerne.

Nærmere oplysninger om årets emne, tilmelding mv. findes i disse to indbydelser:

Latinkonkurrencen 2024 indbydelse

Old-/græskkonkurrence 2024 indbydelse 

Bemærk: Tilmelding til latinkonkurrencen senest 9. februar.

Kontaktperson for konkurrencerne er Christel Tvedegaard Lund (christelklassikerforeningen@gmail.com).

Haraldskær 2023 – tilmelding åben nu

Årets Haraldskærkursus bliver afholdt mandag d. 27. november kl. 12.00 til tirsdag d. 28. november kl. 13.00.

Mandag d. 27. november kl. 17-18 afholdes generalforsamlingen i Klassikerforeningen.

Program og tilmelding på dette link. 

Fristen for tilmelding er fredag 13. oktober (der skal altså ses bort fra den tidligere udmeldte frist i Gymnasieskolen).

Årets vindere i latinkonkurrencen

Årets vindere i Klassikerforeningens latinkonkurrence er nu fundet, og det blev:

Latin A:
1. præmie: Mikkeline Kildemand Hansen (Ribe Katedralskole)
2. præmie: Anne Marie Skyttegaard (N. Zahles Gymnasieskole

Latin C:
1. præmie: Lærke Bertelsen (Herning Gymnasium)
2. præmie: Julia Aki Rasmussen (Aarhus Katedralskole)

 

Præmieoverrækkelsen vil finde sted lørdag d. 17.juni, kl. 14.00-15-30 på Københavns Universitet Amager
i Festsalen, Lokale 11C.0.08
Karen Blixensvej 8
2300 København S

I Festsalen vil præmierne blive overrakt og vinderne vil blive fejret med diplomer og en let forfriskning. Vinderne kan få deres transport godtgjort. Vi vil gerne vide, hvor mange der kommer (for indkøbs skyld) senest  fredag d.16.juni kl.12.00 (send en mail til christeltvedegaardlund@gmail.com).

Årets vinder i oldkonkurrencen

Der er nu fundet en vinder af årets konkurrence i oldtidskundskab, og det blev:

Julie Bendsen (Nørresundby Gymnasium og HF)

Præmieoverrækkelsen vil finde sted lørdag d. 17. juni, kl. 14.00-15-30 på Københavns Universitet Amager
i Festsalen, Lokale 11C.0.08
Karen Blixensvej 8
2300 København S

I Festsalen vil præmierne blive overrakt og vinderne vil blive fejret med diplomer og en let forfriskning. Vinderne kan få deres transport godtgjort. Vi vil gerne vide, hvor mange der kommer (for indkøbs skyld) senest  fredag d.16.juni kl.12.00 (send en mail til christeltvedegaardlund@gmail.com).

Årets vindere i Oldkonkurrencen

 

Årets vindere i Klassikerforeningens Oldkonkurrence er nu fundet. Der er to førstepladser:

  • Laura Quistgaard Strandet Lund 3.a, Borupgaard Gymnasium (tekst)
  • Sarah Vester Kongsted, Valdemar Rafn Skipper, og Filippa Vang Valentin fra Silkeborg Gymnasium (multimediebesvarelse)

Stort tillykke til jer!

 

Klassikerforeningens præmieoverrækkelse:

I år lykkedes det at få lov til at bruge Den Kgl. Afstøbningssamling.

Derfor glæder vi os over at kunne invitere vinderne, deres familie og venner til præmieoverrækkelse:

Lørdag d. 18.juni, kl. 14.00-16.00

Den Kongelige Afstøbningssamling har adresse på:

Vestindisk Pakhus
Toldbodgade 40
1253 Kbh K

Der findes aflåste garderobeskabe og toiletter, og der er elevator til alle etager.

 

Vinderne vil modtage deres præmie og et tilhørende diplom. Der vil blive serveret en lille forfriskning og der vil være mulighed for at (gen)se den fantastiske afstøbningssamling efter overrækkelsen.

 

Vi beder om, at I sender en mail til christelklassikerforeningen@gmail.com og fortæller hvor mange I kommer (sådan at vi kan sørge for at have nok at servere). Hvis man kommer langvejs fra, kan man som vinder og familie til vinderen få godtgjort sin transport. Kontakt mig, så får I de papirer, I skal bruge.

 

Tilmelding senest onsdag d.15.juni, kl.16.00 på christelklassikerforeningen@gmail.com

Årets vindere i Latinkonkurrencen

Årets vindere i Klassikerforeningens Latinkonkurrencer er nu fundet, og det blev:

c-niveau:

  1. plads: Thilde Bay Kirkfeldt, Grindsted Gymnasium
  2. plads: Harald Kaiser Hermann, Ingrid Jespersens Gymnasieskole

a/b-niveau:

  1. plads: Esther Drachmann Lottrup, Ingrid Jespersens Gymnasieskole
  2. plads: Rebecca Ellen Kærhøg, Gl.Hellerup Gymnasium

Nærmere oplysninger vedrørende præmieoverrækkelse følger.

Haraldskærkurset bliver i år afholdt den 19.-20. november

Årets “Haraldskær”kursus  for undervisere i latin og græsk bliver i år afholdt i Torvehallerne i Vejle den 19.-20. november. Tilmeldingsfristen er sat til den 15. september. Programmet for årets kursus kan ses her.

Tilmelding foregår via Klassikerforeningens sekretariat gennem følgende link:

https://events.foreningsadministration.dk/events/Klassiker/aktiviteter-klassiker/5d76e51b-b19d-44db-ad8f-9dfed6e633d6

 

Aflysning af kursus

Kurset for oldtidskundskabslærere om demokratiforløb den 8.-9. april er desværre aflyst, men vi regner med at kunne udbyde det igen snarest muligt, når situationen tillader det.

Aflysning af kurser

Igen i år må Klassikerforeningen aflyse kurser. De to kurser i henholdsvis latin c og græsk A, der skulle være afholdt i Odense den 5. marts bliver desværre aflyst pga. covid-19 situationen. Internatskurset for undervisere i oldtidskundskab den 8.-9. april er endnu ikke aflyst. En beslutning om aflysning af dette kursus vil blive truffet primo marts. Foreningen bestræber sig på at udbyde kurserne igen, når situationen er blevet bedre.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.