Demokratiets betydning for udviklingen af vestlig kultur og videnskab i antikken.

   Antikke styreformer og specielt demokratiet har altid været en del af faget oldtidskundskab, men med den nye gymnasiereform er der kommet et øget fokus i læreplanen netop på demokratiet. Klassikerforeningen har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skulle give bud på, hvordan dette fokus kunne udmøntes, og i det følgende præsenteres resultaterne.

Den nedsatte arbejdsgruppe startede sit arbejde i foråret 2018, og dens opdrag var at komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med demokratiets betydning for, at der i antikken blev lagt et fundament for den vestlige kultur og videnskab. Gruppen har bestået af Lene Ipsen fra Aarhus Katedralskole, Lars Sloth Eskesen fra Odder Gymnasium og Thomas Hemming Larsen fra Viborg Katedralskole, og resultatet er blevet de tre meget forskellige forløb, der præsenteres her. Det ene forløb fokuserer på, hvorledes den attiske tragedie kan læses som en del af den demokratiske tradition, og her arbejdes der primært med Sofokles’ tragedie Antigone, men i høj grad også med hvordan og hvorfor denne tragedie stadig opføres i dag. Det næste forløb tager også fat på en ofte læst tekst, men i en ny og væsentlig kontekst. Der ses i dette forløb på, hvordan gravtalen og ceremonierne omkring denne udtrykker en institutionalisering af den demokratiske athenske selvforståelse. I dette forløb læses Thukydids ”Perikles’ gravtale”, men også Lysias’ ”Tale for dem, der hjalp Korinthierne”. En gravtale, der indtil nu ikke har været tilgængelig på dansk, men som Lars Eskesen har oversat til lejligheden. Sidste forløb, der præsenteres, er et forløb med fokus på, hvorledes demokratiteori og demokratiopfattelse har ændret sig igennem tiderne fra Platon og Aristoteles til i dag.

At lægge sig fast på netop disse tre forløb har været svært, og vi har i gruppen i arbejdets opstartsfase haft mange andre tilgange til emnet i spil. Blot for at nævne nogle kunne man fokusere på demokratiets retorik med fokus på Demosthenes og Churchill, man kunne fokusere på ostrakismen som en demokratisk ventil eller på retsvæsenet med fokus på Sokrates’ Forsvarstale og retstaler af Lysias, Antiphon eller Demosthenes. Man kunne tage udgangspunkt i diskussioner af frihedsidealer og lighedstanker, eller man kunne bruge Platondialoger som f.eks. Gorgias eller Alkibiades til at diskutere det rimelige i demokratiet. I latin eller i oldtidskundskab kunne man fokusere på republikken på Ciceros tid som den ideelle blandingsstyreform, eller man kunne i græsk lave en tekstlæsningsøvelse, hvor man skulle fokusere på demokratiets sprog og begreber. Alle disse muligheder blev der ikke arbejdet videre med i denne omgang, men kunne være interessante en anden gang.

De tre forløb:

En læsning af den attiske tragedie som en del af en demokratisk kultur i det 5. århundrede 

Gravtalen som en institutionalisering af den demokratiske athenske selvforståelse 

Demokratiforløb med fokus på demokratiopfattelser