KLASSIKERNES REJSEFORENING

Om Klassikernes Rejseforening

Klassikernes Rejseforening har eksisteret i knap 35 år.
Formålet med foreningen er at arrangere rejser til steder, der har haft betydning i den antikke græske og romerske verden. Vores kerneydelser er Rom og Athen. Vi har også rejser til andre vigtige steder i den græsk-romerske kulturkreds fx. Vesttyrkiet, Sicilien, Sydfrankrig, Andalusien, Sydengland og Istanbul. Selv om kerneområdet er de monumenter og museer, der knytter sig til den klassiske antikke periode, inddrager vi naturligvis også de andre historiske seværdigheder på lokaliteterne.

Klassikernes Rejseforening lægger vægt på, at indholdet på turene har et højt fagligt indhold. Alle vores guider arbejder frivilligt og ulønnet; fælles for dem er, at de alle gerne vil delagtiggøre andre i deres store viden om og interesse for antikken –  at de brænder for sagen. De er alle universitetsuddannede i relevante fag, fx oldtidskundskab, græsk, latin, historie, religion og klassisk arkæologi. De fleste underviser eller har undervist i gymnasiet og er vant til at formidle deres viden. Flere af guiderne har tidligere været medlemmer af Klassikerforeningens bestyrelse og har været enten praktiske eller faglige ledere på foreningens efteruddannelseskurser.

Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 personer:
Albert Lange (formand, cand.mag. i latin, græsk, religion og filosofi)
Ann-Mari Lebel (sekretær, cand.mag. i latin, engelsk og oldtidskundskab)
Kell Commerau Madsen (kasserer, cand.mag i latin, fransk og græsk)
Povl Borre Andersen (cand.mag. i fransk, italiensk, latin og oldtidskundskab)
Knud Helles (cand.mag. i historie og latin)

Klassikernes Rejseforening planlægger indholdet af turene, mens Alfa Travel tager sig af alt det tekniske.

Rejserne finder fortrinsvis sted i påskeferien og i skolernes efterårsferie.

Kunne du tænke dig at være guide, kan du få nærmere oplysninger hos
Albert Lange, Telefon: 86 69 19 87, e-mail: info@klassikerne.dk

BESØG FORENINGENS HJEMMESIDE HER

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.