Referat 2015

Generalforsamling i Klassikerforeningen d. 12/11 2015

Referent: Katri Bügel Jørgensen

1. Valg af dirigent

Katja Holm vælges til dirigent. Katja observerer, at generalforsamlingen er rettidigt indkaldt og at der ikke er modtaget nogle forslag fra medlemmerne, så dagsordenen er ikke ændret.

Katja giver ordet til Klassikerforeningens formand, Rasmus Gottschalck.

2. Formandens beretning.

Rasmus Gottschalck præsenterer den nye fagkonsulent, Anne Vase, der overtager efter Jens Refslund Poulsen.

Rasmus henviser til formandsberetningen, der er udleveret i kopi og den ligger også på foreningens hjemmeside.

Rasmus forklarer, at bestyrelsen i øjeblikket venter på det udspil på gymnasieområdet som regeringen har annonceret. Rasmus fortæller også om hvordan det ser ud for de klassiske fag i gymnasiet. Det fremhæves, at der sidste år blev optalt lidt færre latin C-hold end året før, men der er stadig et pænt antal på godt og vel en tredjedel af alle skoler. Der er en efteruddannelsesmulighed for interesserede hvor man kan tage sidefaget i latin på KU og AU i et samarbejde mellem de to universiteter.

Rasmus nævner også, at der er afsluttet et udviklingsprojekt om talent i oldtidskundskab, og et er i gang om arbejdsformer.

Endelig nævner Rasmus, at foreningen afholder konkurrencer, og at der som noget nyt i år er en konkurrencen i latinske indskrifter.

3. Kassererens beretning

Klassikerforeningens kasserer, Sophie Ege, fremlægger årsregnskabet 2014, der viser et underskud på ca. 12.000 kr. Det er selvfølgelig for meget, men bedre end 2013. Underskuddet skyldes især, at der er tilgodehavender i form af kontingentindbetalinger. Bl.a. har der været en lidt besværlig overgang fra PBS til udsendelse af regninger. Næste år går indkrævningerne tilbage til PBS og det kommer forhåbentlig til at gøre tilgodehavender mindre.

Der forventes et overskud i 2015.

Der spørges fra deltagerne om ikke kurser har givet en indtægt.

Sophie svarer, at kurserne skal løbe nogenlunde rundt – nogle giver lidt overskud og nogle giver lidt underskud.

4. Valg af kandidater til bestyrelsen

Alle syv medlemmer af bestyrelsen genopstiller. Bestyrelsen genvælges og Rasmus præsenterer bestyrelsen.

5. Valg af revisorer

De to revisorer genopstiller og vælges.

6. Fastsættelse af kontingent

Kontingentet på 500 kr. foreslås fastholdt. De studerende og pensionister og ægtefæller får fortsat rabat.

Det foreslås fra deltagere på generalforsamlingen, at kontingentet skal sættes op. Bestyrelsen vil overveje at kontingentet sættes op næste år, hvis der fortsat ikke er et overskud.

7. Indkomne forslag.

Der er ingen indkomne forslag.

Generalforsamlingen takker bestyrelsen for dens arbejde for foreningen.