Formandsberetningen 2011

Selvom dette års AT-emne handlede om ”at være på”, er det nu heller ikke dårligt at slippe ud af rampelyset fra tid til anden. Og det har faktisk været tilfældet for de klassiske fag i året, der snart er gået.

Polemikken omkring småfagenes vanskelige situation på universiteterne har lagt sig, efter at småfagsstøtten er blevet genforhandlet med Videnskabsministeriet. De klassiske fag findes – naturligvis – stadigvæk på både København, Aarhus og Syddansk Universitet. Naturligvis – fordi ingen humanistiske fakulteter kan leve uden god og levende kontakt til sine kulturelle og videnskabelige rødder, og fordi især gymnasieefterspørgslen på kandidater med de klassiske fag er i stadig og hurtig stigning.

Som de fleste husker, var det ikke kun småfagene, men også sprogfagene som sidste år befandt sig i rampelyset. Sidstnævnte rampelys, som vel efterhånden kan betegnes som et følgespot (for nu at blive forblive blandt de dramaturgiske metaforer), har udmøntet sig i en rapport fra den ministerielt nedsatte arbejdsgruppe om sprogenes stilling i det danske uddannelsessystem. Arbejdsgruppens rapport rummer en oversigt over fremmedsprogenes stilling og status fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser, samt en række anbefalinger til forbedring af især de moderne fremmedsprogs situation (engelsk undtaget). Anbefalingerne er – som en naturlig følge af arbejdsgruppens brede kommissorium – meget generelle, og man kan ønske sig, at der nu inden for rammerne af de to ministeriers resortområder vil blive arbejdet videre med, hvordan man konkret i arbejdet med sprogfagenes identitet, didaktik og interne samarbejde kommer op af stolen og får tilbageerobret sprogfagenes popularitet.

I den sammenhæng spiller de klassiske sprog og især latin en vigtig rolle som det kit, der både som grammatisk struktur og som fælleskulturel identitet binder sprogfagene sammen. I latin og græsk arbejdes der som følge af antiksprogenes sværhedsgrad med en meget grundig sprogbeskrivelse og i naturlig forlængelse af sprogbeskrivelsen med de antikke teksters indhold og kulturelle grundlag. En sådan metodisk tilgang, hvor sprog og kultur opfattes som en sammenhængende enhed, er en filologisk kerneydelse, som alle filologier – også de moderne – kan drage nytte af. Sprogfagene bliver ikke mere appetitlige af at blive drevet som grammatiske terpetimer eller mere populære af at blive præsenteret som en omgang halveksotisk historie og samfundsfag – hvad enten det nu drejer sig om latin eller tysk. Det er den filologiske sampak: Sprog og Kultur, der viser vejen frem.

Derfor har Klassikerforeningen også i indeværende år engageret sig i ministerielt forsøgs- og udviklingsarbejde under overskriften ”Anvendelsesorientering i fremmedsprogene” (se mere under ”Udviklingsprojekter”) og tidligere været initiativtager til et stort udviklingsprojekt om samarbejde i sproglige studieretninger – med latin som omdrejningspunkt. Dermed er problemerne ikke løst, for en del af dem er jo også strukturelt betingede, men et par solide løsningsforslag er blevet italesat. Og Klassikerforeningen er fortsat meget interesseret i at samarbejde med de moderne sprogfag om at genvinde dagsformen og ikke mindst selvværdet. Filologien ”kærligheden til ordene” er vi jo fælles om.

Fagene

Latin i almensprogforståelse

Latindelen i almen sprogforståelse er elevernes første møde med de klassiske fag i gymnasiet. Og på de fleste gymnasier har man lagt sig i selen for at skabe gode rammer for og væsentligt indhold i latindelen i AP. Både almendelen og latindelen i AP er sikret en minimums timeandel, men heldigvis tolkes læreplanens beskrivelse af kernestoffet de fleste steder, som det skal, nemlig sådan at almendel og latindel skal fylde lige meget i forløbet. På enkelte skoler er der fortsat problemer med, at lærere uden latinkompetence varetager undervisningen i latindelen, og dette forhold får undertiden negativ indflydelse på latindelens timeandel. Dette er ingen holdbar løsning, hverken for latindelen, sprogene som helhed eller gymnasiets faglighed. Der skal være latinlærere ansat på alle gymnasier, og når latinlærere går på pension, skal der nyansættes eller efteruddannes lærere, så det enkelte gymnasium råder over mindst én latinkompetence.

Almendelen og latindelen skal spille sammen og supplere hinanden i arbejdet med at introducere eleverne til sprogene og den vigtige studiekompetence, som sprogene fører med sig. Foreningen har derfor netop afsluttet et udviklingsprojekt om samarbejdet mellem almendel og latindel, og dette materiale, der har særligt fokus på synergieffekten mellem almendelens og latindelens respektive kernestof, vil forhåbentlig blive brugt af lærere i AP fremover.

Oldtidskundskab C

Oldtidskundskab er som bekendt et af det almene gymnasiums profilfag, dvs. et af de fag der adskiller stx fra de andre ungdomsuddannelser. Oldtidskundskab er med til at danne fundamentet for den almendannelse, som er et af hovedformålene for stx. Med dette som udgangspunkt arbejdes der hårdt og seriøst i oldtidskundskabsundervisningen over hele landet. Det kan være sin sag at skulle løfte, hvad der kan føles som størstedelen af den europæiske kulturarv på sine skuldre, når både arbejdet med de antikke basistekster, de efterantikke perspektivtekster og kunsten regnes med. Men arbejdet lønner sig i form af de fleste elevers begejstring og mange kollegers interesserede – og ikke sjældent beundrende – medleven i projektet. Oldtidskundskab er blevet et fag, der er med til at binde de enkelte studieretninger sammen. Og foreningens udviklingsprojekter om henholdsvis toningsmulighed i oldtidskundskab og om lødighed og fagsamarbejde i forbindelse med valg af perspektivteksterne kommer forhåbentlig til at understøtte dette fremover.

Latin og græsk A

14 gymnasier udbyder studieretninger med latin og græsk på A-niveau, mens enkelte gymnasier udbyder latin på A-niveau både i og uden for studieretningerne. Langt de fleste af disse steder betyder udbuddet som regel også oprettelse, og dét selvom det frie valg af studieretning sine steder stadig har trange kår. Men først og fremmest er det glædeligt, at antallet af gymnasier med latin og græsk på A-niveau er omtrent fordoblet og tilmed stabiliseret i forhold til de første år efter reformen.

Stabiliseringen af udbuddet betyder også, at foreningen har kunnet fokusere på fagenes indholdsside, så som samarbejdet mellem latin og græsk og samarbejdet med de øvrige fag, hvilket er sket både på kurser og i forbindelse med de igangværende udviklingsprojekter.

Latin C og latin B

Latin C udbydes og oprettes både som valgfag og som studieretningsfag. Sidstnævnte ofte med mulighed for at hæve faget til B-niveau. Det stigende antal hold vidner om, at latindelen i almen sprogforståelse er en succes, og at eleverne dér får øjnene op for et sprog og en kultur, som kan blive til et godt og inspirerende supplement til en hvilken som helst studieretningspakke. I 2011 var det årlige ”Hald”-kursus udvidet til også at omfatte latin C- og B-lærere, og det er foreningens håb, at endnu flere latin C- og B-lærere vil finde tid til at deltage til næste år. Der er nok at diskutere og blive klogere på, både hvad angår begynderundervisning, tekstvalg og eksamensformer.

Foreningen

Bestyrelsen

Klassikerforeningens bestyrelse har i 2011 bestået af Brian Andreasen, Christian Høgel, Jens Refslund Poulsen, Jesper Thomsen Lemke, Katri Bügel Jørgensen, Sebastian Persson og Susan Hansen Riis.  Brian Andreasen og Katri Bügel Jørgensen blev valgt ind som nye medlemmer, mens de øvrige blev genvalgt. Ved bestyrelsesmødet i januar 2011 konstituerede bestyrelsen sig med Jens Refslund Poulsen som formand og Jesper Thomsen Lemke som kasserer. Den øvrige fordeling blev bragt i Klassikerforeningens Meddelelser og kan desuden findes på EMU.

Ved det konstituerende møde i januar sagde foreningen farvel til to medlemmer af bestyrelsen: Jean Christensen og Tove Niclasen. Begge har ydet et godt og flerårigt arbejde i bestyrelsen med bl.a. latin- og oldkonkurrencer, mailingliste og kontakt til andre faglige foreninger i både Gym-sprog og Pædagogisk Samarbejdsudvalg. Tak til begge for denne indsats.

Lokalstrukturen

Lokalformændene har i 2011 været:

Nordjylland: Regina Hansen, Aalborg Katedralskole.

Midtjylland: Birgit Lund Eriksen, Herning Gymnasium, og Knud Rygaard, Århus Statsgymnasium.

Sydjylland: Daisy Nørtoft Jensen, Varde Gymnasium, og Susan Hansen Riis, Tønder Gymnasium.

Fyn: Rasmus Stobbe, Svendborg Gymnasium.

Sjælland: Poul Erik Kluge, Christianshavns Gymnasium.

Sidstnævnte Poul Erik Kluge trak sig i maj 2011 som lokalformand, og Katri Bügel Jørgensen og Louise Sørensen, begge fra Christianshavns Gymnasium, blev valgt som nye lokalformænd. Der skal lyde en stor tak til Poul Erik Kluge for hans trofaste og vedholdende indsats som arrangør af talrige lokalmøder og –kurser gennem årene.

Lokalformændene arrangerer hvert år mindst et årligt lokalmøde/-kursus. Oplysninger herom, samt kontaktoplysninger til lokalformændene kan findes på EMU og på Klassikerforeningens hjemmeside.

Økonomi

Foreningens økonomi er sund og stabil.

Klassikerfonden

Klassikerfonden har sammen med Ny Carlsberg Glyptotek sponseret præmier til de gymnasiale konkurrencer i latin og oldtidskundskab.

Klassikerforeningens Meddelelser

Klassikerforeningens Meddelelser runder i skrivende stund nummer 250. Bladet er fortsat det vigtigste bindeled mellem foreningens medlemmer og har til formål at informere og inspirere dem i det daglige arbejde med fagene ude på skolerne. I årets løb er Erik Kristensen fratrådt som ansvarshavende og er blevet afløst af Hans Gregersen. Redaktionen er blevet suppleret, så den nu består af Kai Verner Nielsen (anmeldelser), Daisy Nørtoft Jensen (annoncer), Thomas Haunstrup, Allan Uhre Hansen, Mette Ahlmann Boyles og Line Overmark Juul. Der planlægges en fornyelse af både lay-out, navn og indhold fra 2012-årgangen at regne, så bladet i fremtiden vil rumme flere temanumre og en klar fagdidaktisk profil.

Klassikerforeningens Kildehæfter

I 2011 har Klassikerforeningens Kildehæfter udgivet hæftet Afrodites Dampe af Sophus Claussen med kommentarer af Claus Engstrøm, og der arbejdes i øjeblikket på et hæfte om Aristoteles og den aristoteliske tradition, som udgives i samarbejde med Center for den Aristoteliske Tradition ved Københavns Universitet med David Bloch, Sten Ebbesen og Heine Hansen som forfattere. Aristoteleshæftet forventes at være klar, inden året er omme. Derudover har Kildehæfter indgået en aftale med Gyldendal om en onlineudgave af Jensen & Goldschmidts latinordbog som del af Gyldendals Røde Ordbøger. Onlineordbogen vil også udkomme inden årets udgang. Redaktionen består af Jonas Chr. Iuul (ansvarshavende), Helle Gjellerup, Lise Lysholt Hansen og Margit Kiil Jørgensen.

Udviklingsprojekter

I årets løb har Klassikerforeningen afsluttet to udviklingsprojekter, som også sidste år blev omtalt i formandsberetningen. Det drejer sig om projektet om “Samarbejdet i almen sprogforståelse mellem almendel og latindel” og “Toning af oldtidskundskab i studieretningsgymnasiet”. Materialer fra begge udviklingsprojekter kan findes på EMU under de klassiske fag.

Derudover har foreningen i 2010-11 søgt og fået bevilliget hele tre projekter af Undervisningsministeriet: Ét udviklingsprojekt om perspektivtekster i oldstidskundskab, hvor deltagerne arbejder med perspektivering af de antikke basistekster med udgangspunkt i kriterier som lødighed og samarbejde med andre af gymnasiets fag. Et andet projekt om samarbejdet i blandede studieretninger, hvor visioner og praktiske muligheder for samarbejde mellem studieretninger med latin og græsk og studieretninger med andre fag udvikles og afprøves. Et tredje projekt om anvendelsesorientering i latin og græsk, hvor deltagerne udvikler ideer og inspirationsmateriale til synliggørelsen af forholdet mellem de antikke modersprog og deres sproglige efterliv, og dermed relevans og anvendelighed, i de moderne fremmedsprog.

Konkurrencer

Efter at græsk konkurrencen udskrevet af det græske undervisningsministerium blev nedlagt forrige år pga. økonomiske besparelser, har der i år ikke været afholdt græsk konkurrence. Det er bestyrelsens hensigt i kommende år at udskrive en græsk konkurrence i samarbejde med Klassikerfonden, så traditionen med konkurrencen kan fortsætte i en ny version. Da Klassikerforeningen herved kommer til at stå for alle tre konkurrencer, forventes det at en større ceremoni vil kunne finde sted i foråret, hvor præmier vil blive overrakt til vindere af alle tre konkurrencer: græsk, latin og oldtidskundskab.

Latin: D. 2. februar 2011 blev der afholdt latinkonkurrence for både elever i 2.g. med latin på A-niveau og elever i 2.g. og 3.g. med latin på B- eller C-niveau. Konkurrencen var udskrevet af Klassikerforeningen i samarbejde med Klassikerfonden. Konkurrencen bestod i oversættelse og grammatisk og indholdsmæssig analyse af et stykke fra Velleius Paterculus om Antonius, Cleopatra og Octavian. Jean Christensen og Christian Høgel var censorer på de indsendte opgaver, og vinderen blev Theiss Bendixen fra Thisted Gymnasium, der modtog en præmie på 5000 kr.

Oldtidskundskab: For anden gang afholdt Klassikerforeningen i samarbejde med Klassikerfonden en konkurrence i oldtidskundskab for alle elever i gymnasieskolen med oldtidskundskab. Temaet for konkurrencen var denne gang Homer, og der var to kategorier, deltagerne kunne vælge mellem: En individuel besvarelse i form af et essay eller en bevarelse gruppevis på op til 4 personer i form af en multimedieproduktion. Der blev indsendt 15 essays og 3 multimedieproduktioner. Bedømmelsesudvalget, der bestod af fagkonsulent Susanne Høeg, samt Katri Bügel Jørgensen og Jens Refslund Poulsen fra Klassikerforeningens bestyrelse, bedømte de indsendte bidrag og valgte to vindere af konkurrencen: Erling Nørkjær Nielsen fra Støvring Gymnasium vandt første præmie og 2500 kr. for sit essay, der tog udgangspunkt i Iliadens 24. sang, mens Christian Wulf, Jacob Salomonsen, Carl Pedersen og Stefan Noe, ligeledes fra Støvring Gymnasium, vandt anden præmie og 2500 kr. for deres korte filmproduktion, der placerede tematikker fra Odysséens 1. sang i et nutidigt perspektiv. Præmieoverrækkelsen fandt sted på Glyptoteket d. 7. maj 2011.

Efteruddannelse

I september blev årets kursus for latin- og græsklærere på A-niveau – det såkaldte Hald-kursus – afholdt, denne gang atter på Haraldskær ved Vejle som i tidligere år. I år var kursets målgruppe imidlertid blevet udvidet til også at omfatte latin-lærere på B- og C-niveau. A-niveaulærerne havde fokus på samarbejde i studieretningen mellem græsk og latin, mens B- og C-niveaulærerne beskæftigede sig med begynderundervisningens didaktik samt valg af emner og originaltekster. Derudover blev sommerens skriftlige eksamener i græsk og latin evalueret.

I begyndelsen af oktober fandt kurset om det efterantikke epos sted på Christianshavns Gymnasium. Kurset var en efterfølger til sidste års kursus om det antikke epos. Tue Andersen Nexø holdt i første halvdel af kurset oplæg om eposet i renæssancen, og i anden halvdel stod Eva Lene Kristensen og Helle Vang Larsen for oplæg og workshop om perspektivtekster til epos.

Traditionen tro er der også i år et kursus om nye bøger i oldtidskundskab – denne gang udvidet til også at omfatte AP-latin. På kurset præsenterer Elisabeth Nedergaard og Anders Jensen deres grundbog til AP-latin Quo Vadis, Hans Gregersen præsenterer sin og Kell C. Madsens Seneca-oversættelser, Claus Friisberg præsenterer sin bog om Thukydid Krig og politik, Simon Laursen og Anders Frøland præsenterer deres introduktion til og oversættelse af de hippokratiske skrifter i Blod, slim og galde og Jens Refslund Poulsen og Brian Andreasen præsenterer deres grundbog til Oldtidskunskab Paideia. Kurset finder sted på Risskov Gymnasium.

Chresteria Neutzsky-Wulff og Anne Mette Borcher Hansen afholder i januar et iBogskursus, hvor deres nyligt udkomne bog Prometheus-myten lanceres som iBog. Kurset fungerer som en workshop, hvor deltagerne selv skal undersøge iBogsmediet og opdage muligheder for at anvende dette i undervisningen.

I tråd med sidste års kursus om epos, der er et obligatorisk element i læreplanen til oldtidskundskab, afholdes i år et kursus om filosofi, der ligeledes er et obligatorisk element i oldtidskundskab. Kurset, der er et internatskursus, finder sted i Vejle og vil bestå i en vekslen mellem oplæg og workshop.

Årets sidste kursus – ”Rom i oldtidskundskab” – finder sted i april 2012 og består i en 7-dages rejse til Rom med guide. Turen kommer til at indeholder både oplæg, workshops og ekskursioner.

Samarbejde med andre organisationer og foreninger

Klassikerforeningen samarbejder med en række beslægtede organisationer og foreninger. Kontakten til de øvrige faglige foreninger går først og fremmest gennem Pædagogisk Samarbejdsudvalg og Gymsprog i GL-regi. Euroclassica er foreningens kontaktflade til de klassiske fag i de øvrige europæiske lande og i år deltog flere af bestyrelsens medlemmer i den årlige generalforsamling og konference i Paris d. 25-28. august. Foreningen holder desuden kontakt til Filologisk-historisk samfund, Latinlærerforeningen, Afstøbningssamlingens Venner, Antikkens Venner, Klassikernes Rejseforening, Klassisk Arkæologisk Forening, samt ikke mindst studenterforeningerne på universiteterne.

Bestyrelsen