EUROCLASSICA

EUROCLASSICA er en paraplyorganisation for europæiske klassikerforeninger, der har til formål at styrke og udvikle de klassiske fag, latin, græsk og oldtidskundskab, i de europæiske landes skolesystemer.

EUCLASSICA 2018 i London

I 2018 blev Euroclassicakonferencen afholdt i London og Klassikerforeningen blev repræsenteret af Rasmus Gottschalck. Det var en vellykket konferencen, hvor der på førstedagen bl.a. blev præsenteret et nyt projekt for latinundervisningen i England. Et projekt der havde fået en meget stor bevilling og som også vil kunne gavne de latinundervisningen herhjemme. Man kan læse mere om konferencen og dette tiltag i formandsberetningen for 2018.

EUROCLASSICA 2017 i Leiden

I 2017 blev der afholdt en velbesøgt og velorganiseret konference i Leiden. Læs mere i årets formandsberetning.

EUROCLASSICA 2016 i Athen

I 2016 havde Euroclassica 25-års jubilæum. Derfor skulle dette års konference naturligvis afholdes i Athen. Festlighederne foregik fra d. 22-25 august 2016, og den danske klassikerforening var repræsenteret ved Rasmus Gottschalck og Mette Lindemann Pedersen. Konferencen blev afholdt på Universitetet i Athen og bød bl.a på en interessant opførelse af Antigone af studerende fra Elleniki Paedeia. Der blev ligeledes holdt en række foredrag af repræsentanter for de forskellige europæiske klassikerforeninger. Disse omhandlede alle arven fra antikken, sådan som den kom særligt til udtryk i det pågældende land. På den måde blev det europæiske fællesskab via den antikke arv understreget.

thumb_IMG_3354_1024thumb_IMG_3356_1024thumb_IMG_3344_1024

EUROCLASSICA 2015 i Valletta

Fra d. 28.-30. august 2015 deltog Rasmus Gottschalck og Mette Lindemann Pedersen fra Klassikerforeningens bestyrelse i den årlige Euroclassica-konference, der i 2015 blev afholdt i Valletta på Malta. Konferencen havde fokus på det europæiske samarbejdes mulighed for at styrke de klassiske fag, og derudover var programmet krydret med faglige oplæg samt ekskursioner til Maltas antikke kulturarv.

Programmet for konferencen kan ses her

IMG_1130IMG_1204IMG_1267IMG_1220

 

 

 

Euroclassica 2014 i København
Fra d.29.-31. august 2014  har Klassikerforeningen haft æren af at være vært for den årlige EUROCLASSICA-konference i København.

Fokus var på undervisningen i de klassiske fag i Danmark, særligt oldtidskundskab, men programmet bød også på dansk kultur og historie – med et klassisk islæt selvfølgelig.
Alt sammen et fint afsæt for en diskussion om de klassiske fag og det fælles europæiske arbejde.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

 

 

EUROCLASSICA 2013 i Lissabon
Karti Bügel Jørgensen og Mette Lindemann Pedersen fra Klassikerforeningens bestyrelse deltog i dagene torsdag d. 29. august – søndag d. 2. september 2013 i EUROCLASSICAs årlige konference og generalforsamling. Konferencen fandt sted i Lissabon. Se programmet her:

EUROCLASSICA 2013

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Læs også den tidligere formands beretning fra konferencen i Madrid 2010:

EUROCLASSICA 2010